Uklarhed kan også være klar

Foto: Ulla Bjulver

Jeg har lige haft en kvinde i terapi. Temaet handlede om pres og et dilemma om at ændringer både var helt nødvendige, men samtidig var hun også i tvivl om hvad hun kunne tillade sig at gøre: Sæt nu jeg laver noget om, og så virker det ikke alligevel. Hvis nu jeg ikke bliver glad, så har jeg skabt al den uro omkring mig, for ingen verdens nytte.

Vi undersøgte temaet sammen og det var åbenlyst at hun var et meget forsigtigt og omsorgsfuldt menneske, der ikke ønskede at gøre nogen fortræd eller være for meget. Samtidig kunne det ikke fortsætte ret meget længere. Det var hun 100% sikker på.

Jeg spurgte hende om hun ville høre min formulering, hvis nu det var mig? Det sagde hun ja til. Jeg forsøgte at spejle hendes situation med at formulere det uklare:

Kære "du", du ved hvor meget jeg har kæmpet det sidste år, og du kender til min stress. Det er stadig en udfordring for mig. Jeg vil gerne prøve noget nyt, så jeg kan blive ved med at være et aktiv for virksomheden. De ændringer jeg foreslår nu, ved jeg ikke om virker, og jeg er bange for at spilde vores ressourcer på at lave noget om, som alligevel ikke virker. Samtidig skal jeg prøve noget andet, for det kan ikke fortsætte på den her måde. Kan det lade sig gøre at lave en prøveperiode på nogle måneder, hvor vi laver det om, jeg har foreslået? Så kan vi evaluere igen derefter?

Jørn Koch Uhrenholt

Jeg kunne se hvordan hendes skuldre slappede af ved at høre ordene. Det føltes godt i kroppen. Formuleringen af det uklare løste op for hendes dilemma. Tvivlen og det uklare blev italesat, og så kunne vedkommende jo bare sige nej! Lettelsen var tydelig, fordi intet nu længere var skjult eller gemt. Det hun ønskede var helt afdækket og gennemsigtigt.

Ofte tænker jeg at vi nogen gange bliver presset, fordi vi er bange for at gøre eller sige noget, vi er i tvivl om. At sætte ord på den tvivl; fortælle tingene som de er, hjælper. Det tror jeg at det gjorde for kvinden i dag. Det hjælper næsten også altid mig at fortælle det jeg går og rumler med.

Eller som et gruk af Piet Hein siger: At vide hvad jeg ikke ved, er dog en slags alvidenhed.

Kærlig hilsen

Jørn

Efterlad en kommentar