Grænser er mit sted i livet
Lyttede til Supertanker i bilen i dag (De uundværlige nr. 2. Sæson 2024). Det handlede om Kierkegaard denne gang, og der var en del af den podcast, jeg synes var ekstra spændende: Om Kierkegaards sted-begreb.
Kierkegaards stedbegreb minder meget om en grænse. Vi er født et sted. Vi har et køn. En familie. “Vores sted” er ikke en begrænsning, ifølge Kierkegaard. Det er heller ikke en afgrænsning. Vores sted er ikke noget, der hæmmer os eller afskærmer os fra at lære os selv (eller verden) at kende.
Et sted (eller en grænse i vores Ja og nej-sprog) er tværtimod der, hvor du starter udforskningen af verden. Det er dér, alting begynder - for os hver især.
På den måde er vores eget individuelle sted et vilkår i livet. En vigtig opgave i livet er at lære sig selv at kende. Det er derfra, vi kan udforske verden. Barndomshjemmet er vigtigt. Forældre og søskende er vigtige. Relationerne i gennem livet må være afgørende. Arv, miljø, normer og den kultur der var, hvor vi boede, og som vi indordnede os under.
Alt sammen formede det vores smukke, svære, vidunderligt besværlige sted.
Jeg synes, at den ide minder mig om noget i Ja og nej-sproget: At forudsætningen for at sige ja, er at du kan sige nej. Med andre ord skal du kende dit eget sted. Dine egne grænser. Erkende egne nej’er for at kunne sige ja og stå frem med det, der er dig.
Når vi kan se på det særlige sted, vi står, og vide at det tilbyder et unikt sted at udforske verden fra, kan vi måske bedre se på det med kærlighed og accept. For uden det var vi bare ligesom alle de andre...
Det handler altså ikke om at skubbe grænserne eller flytte dem. Eller sågar fortryde og fjerne dem. Det er en misforståelse, at vi skal presse igennem modstanden.
Grænserne og nej’erne er tværtimod vores solide ståSTED. Et sted der naturligvis kan udvikle sig igennem livet. Men et sted vi kan stole på og falde tilbage til, når der er pres på.
Sådan er det, Jørn. Du er et sted i livet, der ikke altid er nemt. Men det er dine vilkår og dit sted. Prøv at klappe dig selv på skulderen, og vid at det er derudfra, at kreativitet og udvikling og liv starter. Det er hverken værre eller bedre end andres vilkår. Men det er noget særligt.
Kærlig hilsen
Jørn