Massagekurser

Massagekurser

Trine-og-joern

Massagekurser for solo'er og par

På vores modulopbyggede kursusforløb kan du undersøge din sanselighed, kontakten til andre og måske få øje på, hvordan sensualitet og sanselighed kan blive pejlemærker i dit liv.

Det kan du gøre ved at tilmelde dig på vores kurser. Der er indlogering fredag kl. 16.00 og vi starter kl. 17.00. Vi slutter søndag mellem 12.30-13.00.


Grundmodul: Nej

Tema: At elske og ære din krop
Tema: Sig ja til din lyst
Tema: Stille og langsomt
Tema: Modige hjerte

Ugekursus: Kreta

Har du ikke været på kursus hos os før, vil vi gerne tale med dig, inden du booker en weekend. Kontakt os her.

Fællesskabet

Vi inviterer ind i et fællesskab, hvor der er plads til at snakke med hinanden om emner, vi normalt ikke taler så meget om. Sex og seksualitet, sårbarhed, spiritualitet og det der har at gøre med at være menneske. Kvinde eller mand. Uanset om I er et par, eller du kommer alene, så er det livgivende at dele erfaringer og spejle sig i andres historier. Det kan ofte i sig selv bevæge noget nyt i dig og i os.

Mad

Maden er vigtig for os. Den er inkluderet i prisen, og vi gør vores bedste for, at den skal være både smagfuld, økologisk, og smuk at se på. Danakilde sørger for det meste mad og derfor har vi ikke noget med den del at gøre.

Danakilde

Danakilde er uden tvivl det helt rigtige sted for os. Huset, naturen, haverne, Rørbæk sø og de mange hellige spots, som Rebekka og Thorsten har skabt er unikt. Her finder I stensætninger, urtespiraler, hellige kilder, shelters bygget omkring træerne, saunaer, vikingehuse, heste, grise og masser af magisk natur.

En lille film fra Danakilde:

Video om Danakilde

Overnatning

Danakilde har skønne enkelt og dobbelt- værelser, og desuden mulighed for overnatning i shelters eller små husvogne.

I booker overnatning direkte hos Rebekka på 22592412 og aftaler detaljer om overnatning med hende.

Vi har ikke noget med overnatningerne at gøre udover, at vi formidler kontakten.

Hvis du ikke overnatter på Danakilde, skal du indregne et gebyr for bad og rengøring på 250,- til Danakilde for en weekend.

Forudsætninger for at deltage

Massageøvelserne foregår på gulvet på madras, så det er godt, at du har en vis bevægelighed i kroppen. Vi har meditationspuder til at støtte dig ved og sidde på.

Som par kan I vælge at fordybe jer med hinanden gennem alle øvelserne, eller I kan vælge at skifte massagepartner mellem øvelserne. Soloerne roterer efter hver øvelse og vi sørger for, at der er lige mange solo mænd, som der er solo kvinder.

Det er muligt at deltage på grundmodul 1 flere gange. To weekender er aldrig ens.

For at deltage på fordybelsen i tantramassage, skal du have deltaget på grundmodulet. Har du erfaring med vores formidling og/eller forståelse af tantra fra andre kurser, så ring til os. Så tager vi en snak om det.

Kursuskalender

Kontakt os

Indtast venligst dit navn.
Indtast venligst en besked

Forståelsen

Nøgenhed er naturlig, og din krop er okay, som den er uanset køn, former, farver, vægt eller alder. Den er helt særlig og fortjener opmærksomhed og berøring.

Både den, der masserer, og den, der masseres, er nøgne under massagen.

Massagen inviterer dig ind i kontakt med dig selv - i dit møde med den anden. Det er omdrejningspunktet for alt, hvad der foregår hos os. Uanset om du er det, vi kalder "giver" eller "modtager".

I den nøgne sanselige kontakt vil du naturligt møde dine vaner, hvilket er godt, for det giver dig mulighed for at tale om dem, blive mere bevidst, og måske bane nye veje for klarhed om nærhed og samvær. Det kan selvfølgelig også være lidt besværligt, og bliver det svært, er vi med for at hjælpe.

Vi lover at tage os omsorgsfuldt af dig og støtte dig, hvis det bliver svært. Af samme årsag deltager vi ikke i øvelserne. Heller ikke hvis en deltager af en eller anden grund må træde ud.

I seksualiteten ligger en naturlig kontakt til lyst i gennem sansning. Det er denne sansning, du inviteres ind i. Uden krav og forventninger, men med en klar ramme.

Vi inviterer dig til at være sammen med andre mennesker på en ny måde, hvor nærvær, bevidsthed, opmærksomhed og sanselighed får plads.

Bagom alle forestillingerne om hvem vi er, eller alle de betydninger, vi har givet vores krop og samliv.

I massagen inkluderes hele kroppen og ingen dele af kroppen gøres til noget særligt. Vi guider ind i en forståelse, hvor ethvert sted på kroppen rummes uden at blive givet en særlig betydning. Ligesom du ikke skal et sted hen i din seksualitet, men simpelthen er et seksuelt væsen med en sensuel og seksuel energi, der strømmer i dig.

Det kan du opleve, når du lærer at sanse dig selv, og det er dette rum, vi åbner for i denne weekend. I øvelserne vil du få mulighed for at undersøge, om du kan blive i dig selv uden at begynde at gøre noget ved eller godt for den anden.

Man kan sige, at du møder dig selv i mødet med den anden. Det kan opleves som en enorm frihed at slippe for at skulle præstere at gøre det godt. Og det kan ende med at blive det.

Man kan godt få et nej til at komme på kursus hos os

Det er svært at få et nej, ligesom det er svært at give et nej. Man kan føle sig vraget og dømt ude, og det bliver man jo på en måde ogå, når man afvises.

Der er ikke altid en åbenlys forklaring på et nej. Vi har som dem, der leder kurset, ansvaret for rammerne for fællesskabet. Det betyder, at vi nogen gange siger nej på en fornemmelse mere end på en enkelt konkret "forkert" handling.

Andre gange er der faktisk en klarhed i os, som vi kan formidle, hvis vedkommende ønsker det.

Nogle gange lykkes det at få en dialog omkring begrundelserne, som leder til en form for forståelse og andre gange er det os, der står tilbage dømt som bedrevidende og ufølsomme. Det må vi så stå med.

Intentionen er altid den modsatte. Nemlig at prøve nænsomt, men samtidig så klart som muligt at give begrundelsen. Der er meget læring i netop det. Også for os.

Der kan være flere forskellige grunde til, at vi siger nej til et menneske, der enten gerne vil på kursus hos os eller som har været på kursus tidligere, og gerne vil igen. 

Typiske begrundelser for et nej er:

  • Hvis der har været flere tilbagemeldinger fra andre deltagere om for meget seksuelt pres eller manglende opmærksomhed i berøringerne.  
  • Manglende forståelse for rammen: ikke at skulle noget med berøringerne.
  • At virke uinteresseret i selve berøringen og massagen eller ikke flytte sig i kontakten med andre igennem én eller flere weekender.
  • Manglende ønske om eller evne til at at kigge indad i sig selv: Hvad er min del i det her?
  • Manglende situationsfornemmelse
  • At det primært er seksualiteten eller den anden, der er interessant og ikke mødet med sig selv 
  • Meget sensitivitet - her kan partnerskift simpelthen være en for stor mundfuld. En løsning kan nogen gange være at komme med en partner.
  • Traumer i rygsækken der skal bearbejdes før deltagelse

Det er på en måde store krav, vi stiller til vores deltagere, men seksualitet er også et sårbart rum at træde ind i, så vi værner om trygheden. 

Det er ikke en dom, vi afsiger, når vi siger nej. Vi værner simpelthen om det trygge rum, hvor der er respekt i berøringerne og i måden, vi taler sammen på.