Noget at forholde mig til (2/3)

Artikel 2 af 3: Spørger eller gætter du?

Det her er artikel 2 af 3 om spørge- eller gætte-kommunikation. Artikel 1 handlede om gætte kulturen, og i den her artikel dykker jeg ned i den konkrete spørge-kultur. Artikel 3 handler om hvad du kan gøre, hvis du har mødt din modsætning.

Spørge-kulturen

I modsætning til gætte-kulturen er spørge-kulturen direkte. Her er der ikke plads til slinger i valsen. Uklarhed og et manglende bidrag til fællesskabet bliver hurtigt italesat og svinger du fra det forventede, bliver din indsats italesat og en forklaring udbedt.

Spørgekulturen har en reference til det ja- og nej-sprog, vi har skrevet om i Berørt, fordi det at blive kompetent til at bevæge sig i livet i første omgang handler om at blive klar over, hvad du ikke vil (dine nej’er), og lære at give udtryk for de nej’er på en klar og tydelig måde. Først når du har lært det, kan du bevæge dig sikkert ud i livet og udforske dine dybeste længsler, kreativitet eller eventyr. Og undersøge dine ja’er.

I spørge-kulturen kan du sige ja eller nej. Hvis der er noget du vil, så siger du det bare klart og tydeligt, fordi jeg så kan tage stilling til, om jeg er enig i dit forslag eller ej. Såvel dine ja’er som nej’er hjælper din partner til at tage beslutninger og vide, hvad han har med at gøre. Det er bedre for ham at du siger nej, end at han befinder sig i limbo. Han har behov for retning og det kan du give ham ved at være tydelig.

Spørge-kulturen har en direkte og tydelig kvalitet over sig, der skaber faste og trygge rammer.

Arbejder du sammen med en spørger, er du aldrig ret længe i tvivl om, hvor du har vedkommende. Du får tydelige tilkendegivelser om, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Samarbejdet og konditionerne kan du tydeligt forholde dig til.

Det kan skabe en tryghed at blive spurgt direkte og få tingene afklaret. Simpelthen fordi det usikre og uklarheden og fantasierne om hvad der er galt forsvinder, når der spørges ind direkte og uden omsvøb.

Helt essentielt er, at det er okay for dig at sige nej. En afvisning eller et kontraforslag er en helt naturlig og accepteret måde at kommunikere på, og opfattes ikke som en konflikt, men som en undersøgelse af, hvad der rent faktisk er det bedste i situationen. Ja, jeg vil gerne med ind og se TopGun på Lørdag, fremfor: Jeg vil gerne med i biografen, men lad os lige se på hvad der er af muligheder, og så ser vi lige på det, hvad koster det?

Den ene hånd hjælper den anden

En positiv side af en spørge-kultur er, at det kan skabe et fænomenalt team. Der er klare aftaler. Aftalerne bliver overholdt. Kan du ikke holde en aftale, så siger du det bare. Et nej er bedre end uvisheden og den frustration, der ligger i at gå og vente på noget. Den åbenlyse tryghed er at have  forudsigelige rammer og at relationer er fundamentet i en spørger-kultur. Kommunikation handler så at sige om at gå efter bolden, fremfor efter manden.

Fundamentet er så solidt at en spørger kan foreslå et eventyr uden at din relation påvirkes ret meget.

Det er muligt at bede om noget, der føles lidt farligt, fordi du stoler på at din partner jo bare siger nej, hvis ikke hun vil det. Du er ikke bange for at spørge, fordi en afvisning af dit forslag, er et bedre svar for dig, end at gå med en drøm i mit hjerte, som du ikke tør komme ud med, af frygt for hvad hun siger.

Uklarheden, eller de gemte længsler er for en spørger det værste scenarie. Blink, blink! Rød alarm. Der er noget på færde her, som vi ikke ser. Uklarhed skaber pres inde i en spørger.

Er du en gætter kan en partner fra spørge-kulturen til gengæld godt fremstå som en købmand: Skal vi ikke gøre rent, så kan vi bagefter gå lidt i haven sammen? Med andre ord: Du vil gerne hjælpe mig, med det du tror er vigtigt for mig, og så forventer du at jeg giver min hjælp til at lave det, du føler, er vigtigt.

Noget for noget og den ene hånd vasker den anden. Hvis man låner dit værktøj, vil du gerne have at man selv leverer det tilbage igen uden at du skal spørge efter det. Derfor er det helt naturligt at spørge, hvornår man er færdig med opgaven og leverer værktøjet retur igen.

Spørgeren tænker mere på processen som en form for balance. Der er en risiko for ubalance og konflikt, hvis ikke begge nogenlunde bidrager til fællesskabet. Hvis ikke I er enige om aftalerne. Du behøver ikke give lige meget på alle områder, men der skal være en fælles accept af at fordele sol og vind lige. Ellers må I sætte jer ned og finde den ligevægt. Klarlægge, hvad der er på færde. Hvis alle bare gør deres bedste og bidrager mere til fællesskabet end de trækker ud, så skal det nok gå.

Hvis du arbejder videre på vores shelter i haven, så laver jeg en lækker frokost til os.

Balancen opstår som en allestedsværende bevægelse, en dans, imellem to-tre-fire balancer, der egentlig ikke passer sammen. Balancen opstår, fordi I gør hvad I kan for at få balancen til at opstå. Du er bevidst om balance i forholdet og din kommunikation afspejler den bevidsthed. Den lille konflikt tages, før den vokser sig stor.

Nu roder du igen!

Bagsiden af spørge-kulturen er at den kan blive udstillende og kontrollerende. Hvis den forudsætter at der kun er ét korrekt svar. Én rigtig måde eller én bedste metode.

Bagved spørgeren kan der være et behov for klare rammer. Måske er der en angst for, hvad der sker, hvis alting bare får lov til at flyde? Ligesom en gætter er bange for konflikten, så kan en spørger være bange for det hvide lærred, den åbne plads, hvor der ingenting er eller et mellemrum mellem to gøremål, hvor der ingen aftale er. Spørgeren kan i sidste ende være bange for at dø, og derfor fyldes livet, relationerne og kommunikationen op med gøremål, kontroller, konflikter og afklaringer.

For essensen (af meningen med livet) må jo være at få gjort noget, inden du skal dø. Du skal da have noget ud af livet og det får du kun, hvis du gør noget. Det må man da kunne forstå!? Uklarhed og det ikke-målrettede opfattes som spild af tid.

Spørge-familien er konfronterende. Der er klarhed og tydelighed, og samtidig levner kommunikationen ikke megen fleksibilitet i forståelsen af verden. For det giver jo sig selv, at du rydder op efter dig?

Millimeterdemokratiet har gode vilkår i spørge-kulturen og det kan være hårdt arbejde hele tiden at skulle holde et regnskab kørende over en balance, der i virkeligheden aldrig kommer til at gå op.

Bagsiden af spørge-kulturen kan være et sted, hvor der ikke er plads til at være ret meget anderledes. Der er ikke plads til at lade opvasken stå en halv time, selvom du er træt efter en lang dag og egentlig bare lige har lyst til at hvile dig lidt inden. Kreativitet, spontanitet og rummelighed bryder det velkendte mønster og er derfor svært, fordi du er i tvivl om, hvor det fører hen.

Du kan dog som spørger blive fanget i en indre konflikt, hvor du bliver bange for at sige nej, men stadig føler intenst at du bør komme med et klart svar. Det kan føles som om du ingen handlemuligheder har. Uanet hvad du gør ser det ud til, at du taber.

Hvad sker der, hvis du ikke har lyst til det hun foreslår og helst vil sige nej. Går hun så fra dig, hvis du afviser hende igen? Bliver hun vred? Elsker hun dig så ikke mere? Har du sagt nej for ofte?

Du kan blive fanget og føle dig presset af mange nej’er. En ubekvem sandhed ligger måske og venter på at blive sagt? Er ubalancen for stor kan det ende med at fællesskabet må opløses, og den utryghed det skaber kan konflikte med den mindre utryghed, det uklare svar giver.

Bliver det for ekstremt kan spørgeren ende i et millimeter-demokrati. Regnskabet bliver vigtigere end sagen det handler om. Millimeter-demokraten er et faresignal for den gode balancerede kommunikation i spørge-kulturen.

Eksempler på kommunikation i en spørge-kultur er:

• skal vi gå ind og elske nu?
• Jeg vil gerne have at vi afsætter 2 timer hver fredag kl. 16-18, så vi kan… få gjort rent, få talt sammen, få ordnet haven, få planlagt den kommende uge…
• Jeg forventer, at du….
• Jeg vil gerne have lov til at komme og gå, som det passer mig
• Du får en stor røv i den der kjole
• Jeg bryder mig ikke om de farver, du har malet med
• Du lugter af sved og du skal tage et bad, hvis vi skal elske
• Vil du sænke støjniveauet, det forstyrrer mig

I næste artikel prøver jeg at sammenligne de to og fortælle, hvad du kan gøre, hvis du er sammen med en fra den anden side.

Kærlig hilsen

Jørn

Læs mere om terapi her.

Læs om vores kurser i massage her.