"Nu kan det fandme være nok"

- Louise

Nu kan det fandme være nok!

Louise (navnet er opdigtet) er sidst i 20'erne og rettede henvendelse om en tantramassage. Louise har haft en tryg og rolig opvækst, men mødte en voldelig mand, hun var i et forhold med i et år. Han begik adskillige gentagne overgreb mod hende. Overgreb som hun siden har været så påvirket af, at hun stort set ikke har nogen seksualitet.

I den indledende samtale kom overgrebet frem og jeg tilbød et terapi-forløb frem for en massage, da jeg vurderede at det ville være for hastig en overgang. Louise påbegynder samtalerne og kommer i et samtaleforløb over 2 år, inden vi går videre med øvelser på briks. På briksen supplerer vi med lette berøringer af hele kroppen, for at kortlægge omfanget af kroppens forsvar. Efter få gange på briks åbner det for en tantramassage. Der veksles herefter mellem Sanselig Erkendelse og almindelige terapeutiske samtaler.

Den manglende seksualitet ses i nedenstående tabel, hvor hun beskriver den bevidstløse Louise, som en tilstand hun ender i selv ved lette berøringer. Tilstanden er dissociativ og opleves skræmmende og re-traumatiserende, idet overgrebene kommer tilbage som flash-backs. Af den grund er det også umuligt at have et længerevarende forhold. Den manglende intimitet og lyst er vanskelig for hendes kærester at undvære. Hun har i forløbet flere kærester, der afslutter forholdet igen pga. manglende seksualitet. Men endnu vigtigere føler Louise selv, hun mangler noget i sit liv.

Louise kommer med ønsket om at komme fri af sine overgreb, og et rungende Nu kan de fandme være nok!

Der er, inden hun kommer til mig, allerede en bevægelse - boblen - hvor hun har fundet en kreativ vej til at være i en form for seksualitet. Det er en overlevelses-seksualitet, hvor hun skaber en boble omkring sig selv, simpelthen for at beskytte sin psykiske sundhed. Boblen er et meget bedre sted at være end den bevidstløse, fordi hun har en form for kontakt til og bevidsthed om, hvad der sker i hendes hjerne. Det er dog på ingen måde sanseligt, eller det man vil kalde almindelig lyst. Men hun finder i boblen en form for kontrol.

I en af terapierne træder følgende billede frem på tavlen. Den aktuelle eksternalisering handler om at blive tryg i det intime rum med en mand og beskriver, hvordan Louise oplever fysisk berøring og nærhed. Kortlægningen kommer vi frem til i en Sanselig erkendelse - en psykoterapeutisk samtale og efterfølgende tantramassage.

Plageånderne besøger hende også momentvis i SE-massagerne, mens hun og jeg prøver at blive mere nuancerede i forståelsen af dem.

Den bevidstløseBoblenI kontakt med mig selv
Helt vækRolig på en anden mådeHovedet helt slået fra
Ved ikke hvad der foregårBevidst i hovedetLevende
Under tvangBerøring er i hovedetFøler hvad der sker
Ikke rartBerøring føles i hovedetDet var ikke noget jeg tænkte
Bange for mine egne reaktionerLukker af for sanserGen-opdaget denne følelse
Flashbacks til overgrebIkke kun negativ0-17 år
Re-traumatiseringNormalt for migRolig
Overgreb mod mig selvMin vej, når det er sværtAfslappet
Var her når jeg blev holdt i hånden og når jeg mærkede sarongen
Kunne holde ud at blive berørt tæt ved de svære steder på kroppen

I den oplevede tilstand I kontakt med mig selv mærker Louise en tilbagevenden til tiden før overgrebet. Hun oplever her for, første gang længe, ro og lyst, samtidig med at hun berøres af en mand. Når hun er i kontakt med mig selv, er plageånden væk og erstattet af en drivkraft (hendes seksualitet). En drivkraft hun oplever for første gang i mere end 10 år. Sarongen henviser til starten af SE-massagen, hvor den lette berøring af en sarong på hendes hud fik hende til at slappe af, blive rolig og synke ind i sig selv.

Eksternaliseringen danner basis for en strategi og bevidsthed hos Louise, hvor hun kan lære at genkende, hvad der sker, være forberedt, når plageånderne dukker op og genfinde kontrollen ved at bevæge sig i mødet.

Reaktionerne kan være:

  • at stoppe op
  • sige Nej
  • flytte sig selv
  • undersøge hvordan følelsen opstår
  • sætte tempoet ned og
  • at tale om, hvad der sker i massagen
  • etc.

Sammenhængen mellem historierne og massagerne er indlysende, da en massage bliver en træningsbane for Louise, der på mange måder kan overføres til hendes seksualitet hjemme. Vi arbejder i Sanselig Erkendelse med "det der opstår". Uanset hvad det er. Uden at presse noget frem eller forsøge at skabe særlige omstændigheder. Sanselig Erkendelse er ikke en behandling, men en form for samarbejde mellem klient og terapeut om særligt komplekse problemstillinger i bl.a. seksualiteten.

Læs en case: Sex er ulækkert!

— Anna
fra en Sanselig Erkendelse

Læs en case: Når historierne opdigtes bagefter

— Thomas
fra en Sanselig Erkendelse

Læs en case: Nu kan det fandme være nok!

— Louise
fra en Sanselig Erkendelse

Læs en case: Et øjebliksbillede

— kvinde
på et massage kursus

Læs en case: Et usædvanligt par

— Par
fra en Sanselig Erkendelse

Læs en case: Hvad lever du for?

— mand
før en massage