Et øjebliksbillede fra et massagekursus

Foto: Lise Ramsland Sparre

Der er pause, og lige om lidt skal vi i gang igen. Vi er nået til den fulde tantramassage. Solomændene og kvinderne har roteret og byttet pladser gennem øvelserne hele dagen, og nu er der to, der skal møde hinanden igen. Han skal lede massagen, men hun er ikke klar. Hun tager fat i mig i pausen og fortæller, at hun ikke tror, hun kan. At hun har et stort nej i sig, og at det er svært. Vi går en tur i haven på Danakilde og snakker.

– Det er fordi, jeg ikke har fået sagt nej, siger hun.

– Hvordan det, spørger jeg?

– Jo, der var flere gange i øvelserne i dag, hvor berøringerne gik for hurtigt, og hvor trykket var for hårdt, og nu har jeg slet ikke lyst til at gå ind i en massage med ham.

– Okay, siger jeg. Det skal du jo heller ikke. Du kan sige nej nu.

– Ja, men jeg vil jo gerne, siger hun.

Kvinden siger, hun gerne vil være ærlig overfor ham og se, hvad der sker. At det er en vej at gå.

Vi går ind.

Hun sætter sig foran ham på puden på madrassen og fortæller ham om sit nej og sin modstand. Om at hun ikke har fået sagt nej tidligere. Og at hun synes, hun nogen gange viste det, men at han ikke fangede det. Det er sårbart. Det er svært at sige.

Han reagerer med det samme. Siger at med alle de forbehold tror han ikke, han kan gå ind i en massage med hende. Det er for svært. Han har bare lyst til at løbe væk. Og han har oplevet det før. Afvisningen fra kvinder. Han er bange for den. Det er svært, når kvinder siger nej.

Det er svært, kan jeg se, så jeg går hen og sætter mig hos dem.

– Snak sammen, siger jeg. Fortæl hvordan I har det. Hvordan kan I hjælpe hinanden her? I må gøre det der skal til. Og I må gerne ændre på rammen, hvis I kan mærke, det er det, I skal.

Han fortæller, at det er alle de gamle erfaringer med kvinders nej, der har sat sig i hans selvtillid. Jørn kommer over.

– Du må også godt sige nej, husk det, siger han.

Hun fortæller om de gamle erfaringer, hvor hun ikke kunne finde ud af at sige nej, men blev i noget, der ikke føltes godt. Hun fortæller om det manglende mod til at sige nej. Og også lidt en frygt for at gå glip af noget, hvis hun siger nej. For ham er det det sårbare i at blive afvist. Stå der med al sin velvilje og sin lyst og få et nej. Føle sig forkert.

Men så opdager han noget, der på puden inden massagen. At det handler om hans tempo og tryk. Der er noget, han kan lære, og det er ikke ham som menneske og mand, der er forkert. Hun siger, hun faktisk virkelig godt kan lide ham.

– Du kan afslutte efter 5 minutter, hvis du mærker et nej der, siger Trine til kvinden. Husk det.

Lige der åbner de sig begge tilstrækkeligt til, at han med let nervøsitet og skærpet opmærksomhed kan lede hende ind i massagen.

Bag det nej, de begge mærker, ligger et ja. Ja, til at være ærlige om deres nej. Ja til at vise deres sårbarhed. Turde træde frem og sige det, som det er.

Det er helt i orden hos os, at vi hjælper hinanden

Ja og nej er i vores forståelse de naturlige grænser, som opstår fra øjeblik til øjeblik. Det er det, vi igen og igen øver os i at sanse i mødet med hinanden. Men nogen gange er det ikke så enkelt. Så må vi som kursusledere opdage, hvad der foregår og invitere vores kursister til at være ærlige.

Det handler ikke om, at vi skal stille krav til hinanden om, at noget skal gøres på den ene eller den anden måde ala det kan jeg lide og det kan jeg ikke lide, og det skal du lige huske. Den tænkning inviterer til, at vi skal bruge hinanden til noget på en krævende måde, hvor vi skal opfylde hinandens behov. Inden for en sådan begrænsning vurderes alt ud fra mulighederne for opnå tilfredsstillelse på et fysisk plan.

Men når vi (som i eksemplet) stivner i forhold til hinanden, er det ofte en mulighed for, at noget nyt kan sættes i bevægelse i os. Gamle sår og historier bringes frem og hjertet åbnes i en interesse og gensidig respekt. Vi prøver simpelthen at udtrykke os, som vi er. Igennem et sådan udtryk kan emotioner komme i bevægelse, forandre sig og blive til følelser af rummelighed og kærlighed og accept.

Sagt på en anden måde så opdager kvinden og manden i eksemplet her, at deres egne emotionelle historier og erfaringer har holdt dem fast, og at de ikke længere er vigtige. De finder ud af, at de ved at udveksle dem og være ærlige finder noget dybere, som er vigtigere for dem. I det øjeblik, hvor de erkender den følelse, som opstår, har de åbnet deres hjerte for et andet menneske. I denne dimension er de ét med det andet menneske, og den emotionelle konflikt kan ses som det, den er. En adskillelse.

Sex er ulækkert!

— Anna
fra en Sanselig Erkendelse

Når historierne opdigtes bagefter

— Thomas
fra en Sanselig Erkendelse

Nu kan det fandme være nok!

— Louise
fra en Sanselig Erkendelse

Et øjebliksbillede

— kvinde
på et massage kursus

Et usædvanligt par

— Par
fra en Sanselig Erkendelse

Hvad lever du for?

— mand
før en massage