Narrativ terapi
Den narrative terapeutiske skole blev grundlagt af Michael White, og hans bidrag til psykoterapi er blevet adopteret og integreret med mange andre grene af det terapeutiske felt. Jeg tilbyder denne form for psykoterapi.
Det måske mest kendte bidrag fra Michael White er ideen om, at en historie er din måde at forstå verden på. En historie er: Jeg er mor, jeg hader regnvejr, eller jeg er sådan en, der har svært ved at sætte grænser.
Verden er bare, men din forståelse og ikke mindst dine historier om verden er afgørende for dit velbefindende. Og det er det, vi fokuserer på i psykoterapien. Ifølge White kan du ikke ikke have en historie om alt, du ser og mærker. Historien er som den kikkert en sømand bruger, når han kigger mod horisonten. Uden kikkerten ser han intet. Samtidig er det ligeså sikkert, at det landskab han ser, ikke er sandheden. Det er sømandens historie om sandheden set igennem hans egen historie.
Jeg er sådan en, der ikke kan finde vej
Den narrative terapi vil spørge ind til dine historier og undersøge dem:
- Jeg er sådan en, der altid bliver fornærmet.
- Jeg er sådan en, der godt kan lide, at ting står på deres vante plads.
- Jeg er sådan en, der ikke kan finde vej.
Det er alle eksempler på historier, vi skaber, for at vi kan se os selv i den hverdag, vi befinder os i. Om det er i Århus, i Nørre Snede eller i Jyllinge.
I psykoterapien undersøger vi, om historierne er nyttige for dig. Er de nyttige for dig, lader vi dem være. En nyttig historie giver dig ikke modstand i dine omgivelser eller mod det, du gerne vil. De hjælper dig tværtimod til at få et godt liv med de betingelser, du nu end må leve under.
Er en historie derimod unyttig, kan vi prøve at genskrive den til en mere positiv og nyttig version. En historie der kan ændre din adfærd og give dig muligheden tilbage for at bevæge dig i en måske tidligere fastlåst situation.
Du kan eksempelvis læse om Anne, der kom med historien om at sex er ulækkert.
Eksternalisering
Eksternalisering er en samtaleform, vi ofte bruger i arbejdet med historier. Den terapeutiske opgave er at hjælpe personen med at skabe afstand mellem sig selv og en plageånd, f.eks. vrede. Afstanden hjælper personen til at forstå, at han ikke er vreden, så opgaven nu går på at se, at “nu bliver jeg vred”. I det øjeblik vi får adskilt os selv fra problemet, opstår der flere handlemuligheder, end når problemet er mig selv. Når vreden kommer, kan jeg kigge på den og vælge hvad jeg skal gøre.
Eksternalisering hjælper personen med at se, hvordan vreden kan tøjles, når den er unyttig og samtidig slippes løs, når det er rigtigt nyttigt at blive vred. For det er det jo også nogle gange.
Den narrative terapi er altid anerkendende. Det narrative sigter med andre ord altid efter et positiv og/eller et tryggere sted at arbejde med det svære. Sat på spidsen kan man sige, at den narrative terapi forsøger at få dig til at give dig selv ubetinget kærlighed. Forstå at der altid er en god grund til, at du handler, som du gør - og at den gode årsag (til et på overfladen måske irriterende reaktionsmønster) altid er at passe på dig selv. Eller du prøver at passe på dig selv, fordi du har nogle ubehagelige minder, du bliver bange for, og derfor reagerer du på en særlig måde.
En dresseret cirkushest?
Af og til skal jeg mødes med et menneske, der bliver vred på mig og siger en masse svære ting for mig. Min første ubevidste reaktion er at føle mig forkert og tvivle på mig selv. Men efter lidt tid begynder jeg at se, at det ikke handler om mig, men at vreden og afvisningen jo handler om hende, vreden kommer ud af. Det er møg-irriterende at blive trukket rundt i manegen af en historie om lavt selvværd, så min beslutning har været at sige stop til at være en dresseret cirkushest.
Sammenhængen mellem historier og massagerne er oplagte, da en massage på samme vis forsøger at anerkende alt “det der er”, og også at se det, der opstår fra øjeblik til øjeblik. Du kan læse mere om tantramassage her.
Tro ikke på noget af det, jeg siger
Det paradoksale i overskriften fortæller noget vigtigt om den måde, som vi arbejder på i narrativ psykoterapi. Jeg har som terapeut ingen løsninger. Ingen gode råd. Jeg giver ingen vejledning eller en diagnose. Der er ikke “en bedste vej at følge”. Det vil være en illusion at blive "den, der ved bedre".
Ideen er selvfølgelig, at du kun ved egne iagttagelser kan opnå din forståelse af din verden. At adoptere en andens historie om hvordan verden ser ud, fører oftest ingen vegne hen. Det skal erfares ved en slags personlig fitness. En muligvis årelang træning. Hvor terapi er maskinen til sund balance.
Kontakt Jørn for at høre nærmere