ANS.001

Det bæredygtige menneske

Principperne bag bæredygtighed tager sit udgangspunkt i en indre bæredygtighed. Du skal altså kunne bære dig selv, før du kan bære andre. Du skal kunne lede dig selv, før du kan lede andre og du skal kunne være hos dig selv, før du kan være der for andre.

Det har betydning for den måde vi forstår os selv på. En betydning, som kan opdeles i tre grundprincipper:

  1. Selv-organisering,
  2. Stigende kompleksitet og
  3. Ubalance/balance

 

Selv-organisering

Mennesker organiserer sig hele tiden imellem helheder og dele. Noget sker bevidst - jeg rydder måske op i min lejlighed eller min inbox. Reparerer min tørretumbler. Men langt den største del af selv-organiseringen sker ubevidst. Jeg trækker vejret ind. Jeg ånder ud igen. Jeg falder i søvn. Jeg vågner igen.  Jeg bliver vred. Jeg bliver glad. Jeg føler lyst. Jeg mister lysten osv. 

Det betyder at en stor del af bæredygtighed er afhængig af automatiske og ubevidste processer. Det er både godt og samtidig også svært. Det er godt fordi vi så at sige ikke er alene. En stor del af at være personlig bæredygtig sker altså mere eller mindre ubevidst og af sig selv. Det er godt. Samtidig er det en reel udfordring, hvis dit system kommer ud af den naturlige balance og bæredygtighed, måske pga. stress eller langvarig modgang. I det tilfælde skal vi arbejde med dels de bevidst processer og kropsligt/mentale sansninger, mens vi samtidig påvirkes af en lang række ubalancerede (og måske uforståelige) påvirkninger, der skubber os hid og did.

Stigende kompleksitet

Mennesker er komplekse systemer og bevæger sig fra fødsel til død i retning af stadig større kompleksitet. Det betyder også, at de forskellige elementer i et menneskeliv over tid bliver mere og mere integrerede. Det er udtryk for systemets kompleksitetsforøgelse. Denne stadige integration er samtidig identisk med systemets harmoni og balance. Kompleksitet mødes altså med integrering af flere og flere elementer, forståelser og oplevelser, hvorved systemets balance til stadighed opretholdes. Gennem livet vil langt de fleste mennesker opleve, at deres selvindsigt følger dette princip.

Nogle gange foregår integrationen bevidst og vågent, fordi der er en praksis, som giver plads til stilhed og mærken efter. Andre gange kan vi bagudskuende betragte bevægelserne gennem livet og se, hvordan systemet (af sig selv) hele tiden genskabte balancen, nu med nye erfaringer i rygsækken.

Det kan være kvinden, som sidder til møde i selvhjælpsgruppen, hvor hun er kommet igennem mange år. Pludselig hører hun sig selv fortælle den historie, hun har fortalt så mange gange før, fordi de nye i gruppen har gavn af den. Men hun har ingen kontakt til sig selv i det. Det er blevet dødt, og hun kører på autopilot i sin fortælling. Hun mærker lige der, at nu må hun gøre noget andet, og måske bliver det her sidste møde.

Ubalance/balance

Når systemet af en eller anden grund bevæger sig væk fra harmoni, integration og balance, er resultatet enten rigiditet eller kaos. I rigiditet finder vi “kamp” og “flugt”. Og i kaos finder vi begreberne “Afhængighed” og “Frys”. Eksempler på “kamp” kan være vrede, frustration eller diskussioner, mens “flugt” kan være at stoppe et forhold, skifte job eller bare fylde kalenderen op med aftaler. Når man “fryser” kan der være tale om at give op, blive depressiv eller generelt at blive forvirret. Og endelig kan "afhængighed" være karakteriseret ved mistillid mod andre, undgåelsesadfærd eller at vi bliver en dørmåtte, andre kan tørre deres beskidte fødder af på.

Hvis mennesket kan tilpasse balance/ubalance i en stadig evindelig proces, kommer den sidste del-karakteristik til udtryk, hvorved balance er resultatet. Mennesket er da fleksibelt, tilpasningsdygtigt og stabilt. Tilstanden er ikke ubevægelig, men et udtryk for en bevægelses-kompetence, der kan opstilles som:

Fleksibilitet + tilpasningsdygtighed + stabilitet (tilbagevendende) = bevægelseskompetence.

Balance kan du forstå på samme måde, som når du står på et vippebræt på gulvet. Det handler ikke om at stå som en fast stabil saltstøtte, ubevægelig i perfekt balance der midt på gulvet. Balance handler om at opfatte en ubaæance, kompensere og returnere til en form for ligevægt. Der så igen vil følges af en ny ubalance, hvorved processen starter forfra i en endeløs række af balanceringer.