
Tema: Sig ja til lyst (venteliste for solomænd oprettet)
maj 5 Kl. 17:00 - maj 7 Kl. 12:30

Tema: Sig ja til lyst (venteliste for solomænd oprettet)
I denne weekend har vi fokus på at sige ja. Ja til lyst, ja til dig selv, som du er, ja til sårbarhed, leg og kreativitet. Vi fordyber os endnu mere i tantramassagen og åbner til det mere individuelle udtryk. Hvordan viser du dig, og hvordan træder du frem?
Det sker i mødet med andre mennesker, som har samme fokus som dig. Det kan være blufærdigt og er samtidig enormt frisættende. Du vil lære yoni og lingam massage i denne weekend.
Kursus-hjul
Vores kursusrække består af et grundmodul og en række temamoduler, som du kan vælge imellem.
Grundmodulet er obligatorisk og en forudsætning for at deltage på temamodulerne, hvor vi forudsætter, at du ved hvad en tantramassage er, kender ja og nej-sproget, og vi har set, at du kan tage vare på dig selv og andre i det rum, vi åbner ind til.
Alle moduler er fulde af sanselighed og berøring, men temamodulerne inviterer ind i et særligt fokus.
Ideen er, at vi laver flere temamoduler hvert år. Når du har deltaget i grundmodulet, kan du frit vælge hvad du så har lyst til. Det er ikke sikkert, at det er de samme moduler, der kommer igen året efter. Hvert temamodul er med andre ord unikt.
Har du spørgsmål, så kontakt os.